København fik sit første egentlige brandvæsen den 9. juli 1687, da kong Christian den V oprettede Københavns kongelige Brandvæsen ved, at der blev nedsat en "Hoveddirektionen for brand-, lygte- og vægtervæsenet", som skulle tilrettelægge og lede det organisatoriske i det nye korps. Tidligere havde alle borgere pligt til at deltage i sluknings- og redningsarbejde.
Med vedtagelsen af Københavns Brandlov den 18. maj 1868 blev Københavns Brandvæsen oprettet som kommunal institution den 1. august 1870.
Københavns Brandvæsen kan således trække på mere end 130 år erfaring med brand- og redningsopgaver i Københavns Kommune.
Indtil beredskabsloven trådte i kraft den 1. januar 1993 var brandvæsenerne i Danmark henlagt under Justitsministeriet. Herefter hørte brandvæsenerne ind under Indenrigsministeriet. I dag hører de under Forsvarsministeriet.
I de første årtier efter 1870 var Københavns Brandvæsens opgaver dels at udføre forebyggende brandtjeneste, og dels at varetage brandslukningen i kommunen.
Gradvis i takt med samfundsudviklingen – og givetvis som følge af de forventninger, borgerne med tiden har fået til samfundets "hjælpetjeneste" i forbindelse med ulykker, pludselig opstået sygdom med mere, blev Brandvæsenets opgaver udvidet til også at omfatte en ambulancetjeneste (1898), sygetransporttjeneste 1974), røgdykkertjeneste (1930), pionertjeneste (1941), Alarmcentral (1965) og senest det civile beredskab (1998).
Er du historisk interesseret vil et besøg på Københavns Brandvæsens Museum på station Dæmningen måske være en god idé.