Kompetenceudvikling

Brandmand besigtiger nyt røgdykkerapparat

I Københavns Brandvæsen er medarbejderne vores vigtigste ressource. Vi tror på, at løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer er væsentligt for at skabe gode resultater og trivsel på arbejdspladsen.

Vi er bevidste om, at kompetencer ikke kun udvikles på kurser, men også i samarbejdet med kolleger på tværs i organisationen, i arbejdet med nye opgaver og gennem nyere læringsmetoder som f.eks. e-læring.

Brandvæsenet har skarpt fokus på kompetenceudvikling hos både medarbejdere og ledere.

Vi benytter både individuel kompetenceudvikling og uddannelsesforløb, kurser og øvelser for grupper – sidstnævnte specielt for vore operative medarbejdere (brand- og ambulancemedarbejdere).

I Brandvæsenet vil vi gerne have gode ledere, som forstår at motivere medarbejderne og skabe gode resultater. Vi har derfor igangsat en række lederudviklingsaktiviteter, som skal medvirke til at skabe og støtte gode ledere.