Seniorpolitik

Københavns Brandvæsen vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere kan få udfordringer og vilkår, som passer ind i den livsfase, de befinder sig i. Og hvor opmærksomheden samtidig er på, at seniormedarbejdere ikke er en ensartet gruppe, men lige så indbyrdes forskellige som øvrige medarbejdere. Vores seniorpolitik tilgodeser, at seniormedarbejdere kan have meget forskellige behov og interesser og tjener derfor forskellige formål:

Fastholdelse
Seniorer kan fortsætte et aktivt arbejdsliv i brandvæsenet, så længe både de og brandvæsenet ønsker det.

Tryghed, trivsel og udvikling
Der tages de nødvendige hensyn og gives de nødvendige udfordringer og udviklingsmuligheder, så den enkelte seniormedarbejder kan trives i jobbet, fysisk som psykisk.

Mangfoldighed
Sikre mangfoldigheden afspejlet i alder og erfaring blandt medarbejderne i brandvæsenet.

Videndeling og generationsskifte
Nødvendig erfaring og viden overleveres til andre medarbejdere, før ældre, erfarne medarbejdere fratræder.

Personaletilpasning
Et redskab i forbindelse med medarbejderes frivillige fratræden i situationer, hvor personalereduktioner er nødvendige.