Seks brandgo'e råd til et sikkert og ufarligt fyrværkeribrag af en nytårsaften.
Fyrværkeri er flot, festligt og spændende, og man skal være forsigtig, når man bruger det.
De seks gode råd om brug af fyrværkeri
- Brug altid sikkerhedsbriller
- Hold aldrig fyrværkeri i hånden
- Kast aldrig med fyrværkeri
- Gå aldrig tilbage til en fuser
- Køb og lav aldrig ulovligt fyrværkeri
- Brug altid en pose til fyrværkeriet
Besøg www.respekter.dk, hvor du blandt andet kan spille spil om fyrværkerisikkerhed.
Hvad må du have derhjemme, og hvordan med transport i egen bil?
Du må opbevare 5 kg NEM (netto eksplosiv mængde) i dit hjem. NEM-vægten kan du altid se på dit fyrværkeri. De 5 kg NEM svarer også til den højst tilladte NEM-vægt for fyrværkeri, du må køre med i din private bil. Fyrværkeri betragtes som farligt gods og er i sagens natur eksplosivt. Derfor skal fyrværkeri omgås med forsigtighed, også når det transporteres.
Som privatperson må man kun transportere fyrværkeri til ens eget personlige eller hjemlige brug, og man må ikke transportere det sammen med andet farligt gods. Har man f.eks. til daglig en reservedunk til benzin i bagagerummet, skal man altså huske at lade den stå derhjemme, når man skal ud og handle fyrværkeri.
Vidste du, at:
Kontrol af butik
- Almindelige mennesker kun må fyre nytårsfyrværkeri af i december og nogle få dage i starten af januar?
- Hvis du ikke fik fyret det hele af inden den 5. januar, så kan du aflevere det på kommunens genbrugsstationer.
Hvis du alligevel vil have fyrværkeri til en festlig lejlighed efter den 5. januar og inden den 1. december, så skal du alliere dig med en uddannet fyrværker.
De er nemlig de eneste, der lovligt kan fyre nytårsfyrværkeri af uden for nytårssæsonen. De er også de eneste, der må bruge det helt store professionelle fyrværkeri.
Læs sikkerhedsreglerne i Københavns Brandvæsens bog "Undgå brand derhjemme"
Du kan også læse mere om fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.