Undgå brand

Som leder eller ansat på en institution har du stor indflydelse på, hvor brandsikker din og brugernes hverdag skal være. Nogle gange er det blot små ting, der tæller.

En brand på en institution medfører oftest store tab. Ikke kun tab af inventar og bygninger, men også tab af værdifuld tid. Generelt er de fleste institutioner dækket godt ind via deres forsikringer. Men hvorfor vente til skaden er sket, hvis du kan tage fat allerede nu for at forebygge, at en brand nogensinde sker?

Som leder eller ansat på en institution har du stor indflydelse på, hvor brandsikker din og brugernes hverdag skal være. Nogle gange er det blot små ting, der tæller. Er du opmærksom på dem?

Generelt kan man sige, at forskellige typer institutioner skal tage højde for mange af de samme risici. I hver enkelt type institution kan der dog være nogle helt specifikke udfordringer, der bunder i eksempelvis, hvilke brugere din institution har.

Til en start kan du stille dig selv følgende spørgsmål og ellers tjekke vores ni brandråd til institutioner:

  • Har alle medarbejdere styr på, hvor brandslukkerne er, og ved de, hvordan man bruger dem?
  • Kender alle institutionens brand- og evakueringsinstruks?
  • Inden du går hjem, har du så sikret dig, at elektriske apparater er slukket? For eksempel kaffemaskinen i pauserummet eller køkkenet?
  • Er der branddøre, der skal  lukkes, inden I går hjem?

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Københavns Brandvæsen
Forebyggelse

Tlf. 3366 3366
forbyg@okf.kk.dk