Rette myndighed

Når det kommer til regler om byggeri og brandsikkerhed, er der faktisk flere myndigheder i Københavns Kommune.

Regler om brandforebyggelse af bygninger finder du både i byggelovgivningen (byggeloven og bygningsreglementet) og i beredskabslovgivningen (beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven).

Byggeloven og bygningsreglementet gælder som hovedregel for alt byggeri. Mens de brandforebyggende regler, der er udstedt i medfør af beredskabsloven, gælder for virksomheder, der opbevarer, anvender eller fremstiller brandfarlige eller eksplosive stoffer m.v. De brandforebyggende regler gælder derudover for brand- eller eksplosionsfarlige oplag og bygninger/lokaliteter.

Når det kommer til regler om byggeri og brandsikkerhed, er der faktisk flere myndigheder i Københavns Kommune.

De tekniske forskrifter, der er udstedt i medfør af beredskabsloven, kan anses som en overbygning til bygningsreglementet, idet de indeholder skærpede krav til brandforebyggelse for brand- og eksplosionsfarlige virksomheder.

Bygningsreglementet er udstedt af Erhvervs- og Byggestyrelsen og administreres af i Københavns Kommune af bygningsmyndigheden, mens de brandforebyggende regler, der er udstedt i medfør af beredskabsloven, bliver administreret af Københavns Brandvæsen.

Byggeloven og bygningsreglementet samt information om byggelovgivningen finder du på Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside.

De brandforebyggende regler, der er udstedt i medfør af beredskabsloven, kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Vejledning om byggelovgivningen kan fås ved at rette henvendelse til Københavns Kommune Byggeri eller til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Vejledning om de brandforebyggende regler, der er udstedt i medfør af beredskabsloven, kan fås ved at rette henvendelse til Københavns Brandvæsen eller til Beredskabsstyrelsen.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Københavns Brandvæsen
Forebyggelse

Tlf. 3366 3366
forbyg@okf.kk.dk