Beskyttelsesrum

Københavns Kommunes beskyttelsesrum administreres af Københavns Brandvæsen.

Bunkerbillede med tårne og nedgangsparti

Københavns Brandvæsen varetager myndigheden og ejerskabet af Københavns Kommunes offentlige beskyttelsesrum og administrerer kommunens private beskyttelsesrum.

Rummene kan deles op i tre grupper:

Dækningsgrave (bunkere), der er fritliggende (i parker under pladser m.v.), mindre, offentlige beskyttelsesrum, hovedsageligt bygget i slutningen af 2. Verdenskrig. I dag (september 2011) er der ca. 410 anlæg med ca. 710 rum i Københavns Kommune. Se mere i boksen til højre.

En del af disse anlæg er istandsat af Københavns Brandvæsen og lejes ud. Se mere i boksen til højre.

Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum (KOB-anlæg) er store offentlige beskyttelsesrum, der oftest er placeret i garagekældre, fodgængertuneller eller lignende og dermed har anden funktion i fredstid. I dag (september 2011) er der 22 af disse anlæg i Københavns Kommune. Se mere i boksen til højre.

Sikringsrum er private beskyttelsesrum næsten udelukkende udført som  forstærkede kælderrum i etagebygninger bygget efter 1950. Disse bruges ofte som kælderrum eller lignende. I dag (september 2011) er der ca. 3500 af disse anlæg i Københavns Kommune. Se mere i boksen til højre.

Alle typer er omfattet af Beskyttelsesrumloven.

Kontakt Københavns Brandvæsen, Sikring hvis du:

  • Arbejder med et bygge- eller anlægsprojekt, der kommer i berøring med et beskyttelsesrum.
  • Opdager skader, indbrud eller andet i forbindelse med et beskyttelsesrum.
  • Ønsker at leje et rum i en bunker.

Københavns Brandvæsen
Sikring

Tlf. 3366 2982
bunker@okf.kk.dk