Dækningsgrave

Historie

Dækningsgravene (bunkerne) blev oprindeligt bygget i slutningen af 2. Verdenskrig (1944-45) udfra de erfaringer, man fik fra bombardementer af Europas store byer under denne krig. De er opført for at beskytte trafikanter mod splinter og flyvende objekter fra eksplosioner, brokker fra nedstyrtende bygninger samt projektiler fra håndvåben m.m.

Efter krigen rev man en del af anlæggene ned - de, der var placeret meget uhensigtsmæssigt i byrummet. Men allerede i forbindelse med Koreakrigen (1952), hvor det trak op til krise mellem de to supermagter, byggede man igen nye anlæg.

Anlæggene bestod oprindeligt alene af en betonkonstruktion med en trædør og lidt inventar. Men i løbet af de sene 50'ere og 60'erne blev mange af dem forstærkede med tætsluttende tykke ståldøre og ventilationsanlæg med sandfilter, så de kunne modstå større tryk og blev tættere over for gas og radioaktivt støv. De kan derfor i en begrænset periode beskytte folk mod gas og radioaktivt materiale.

Da de ikke er beregnet til permanent ophold, vil de i en krigssituation kun være udstyret med et begrænset indhold af vand og andre fornødenheder samt tørklosetter.

Der blev i alt tegnet 24 forskellige dækningsgrav-modeller, hvoraf der findes 16 forskellige i Københavns Kommune. I det efterfølgende beskrives de mest almindelige.

Dækningsgrav type I (IV), IA (IVA) og IB (IVB).

Type I er en kuppelformet model, der kan have op til tre rum.
Hvert rum kan aflukkes for sig og udgør derved en gas- og støvtæt celle.
Der kan være op til 50 personer i hvert rum, hvilket gør, at luften skal fornys med jævne mellemrum af en i rummet placeret hånddreven ventilator.

Type I er bygget af beton med en tykkelse på ca. 25 cm.
Hertil kommer et betonnedgangsparti, hvorfra der kan være adgang til 1 - 3 kupler.
Oven på betonkonstruktionen ligger der ca. ½ til 1 meter jord, der skal fange sprængstykker og bremse trykbølger. Tårnene over kuplerne fungerer som nødudgange, men er gennem 1990'erne fjernet på en del anlæg for at gøre dækningsgravene mindre synlige i gadebilledet. Der findes en række undermodeller, der er variationer over samme tema, kaldet model IV - VI bygget i starten af 1950erne. Disse adskiller sig kun lidt fra type I.

Dækningsgrav type II.

Type II består af et langt, i tværsnit hesteskoformet betonrør, hvor der er plads til 50 personer med 25 siddepladser langs hver side, hvor man lige akkurat kan sidde overfor hinanden. Denne type er ligeledes tæt i forhold til gas og støv i mindre omfang og ventileres på samme måde som type I. Betonskallen er ligeledes ca. 25 cm tyk, og der er også her en jorddækning over på ½ - 1 meter.

Der findes en række undermodeller med sammenbyggede rør med fælles nedgang.

Nedlæggelser.

Der bliver med mellemrum fjernet dækningsgrave for at gøre plads til nye bygninger, pladser eller veje. I Københavns Kommune er Københavns Brandvæsen myndighed i forhold til tilladelse til fjernelse af dækningsgrave, med hjemmel i 

"Bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave".

Kontakt Københavns Brandvæsen, Sikring, hvis du: 

• Arbejder med et bygge- eller anlægsprojekt, der kommer i berøring med en dækningsgrav.
• Opdager skader, indbrud eller andet i forbindelse med en dækningsgrav.